Just hvad er en APOSTEL?"

Kapitel 1

En Apostel er En der er Sendt

Apostel er græsk og betyder "en der er sendt." Ordet blev muligvis brugt for første gang i templet, når ypperstepræsten sendte en "apostoli" ud i landet for at opkræve tempelskatten, der blev indsamlet een gang om året (www.jewishencyclopedia.com “apostoli”). Det er interessant, at i det eneste vers der omtaler Kristus som "Apostelen," der kaldes han også vor ypperstepræst: "Derfor, hellige brødre, I, som har fået den himmelske kaldelse! se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus" (Heb 3:1).

Sendt for at udføre en Opgave:

Ordets betydning – "en der er sendt" – oplyser i sig selv mange ting om apostelskabet. Hvis én er sendt, så må der være én der har sendt vedkommende med henblik på at udføre et arbejde. Lad os derfor adlyde Hebræerbrevet 3 og lade "Apostelen" Jesus Kristus lede os, så vi kan finde svarene på følgende spørgsmål i det eksempel han efterlod os:

· Han blev sendt af Gud Fader (Johs 17:18).

· Han blev sendt til verden (Johs 17:18) og specielt til Israel (Matt 15:24).

· Men hvad var hans opgave? Svaret findes i Lukas, hvor Kristus i synagogen læser fra profeten Esajas' bog: "… Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed, og udråbe et nåde år fra Herren" (Luk 4:18-19).

Johannes beretter, at Kristus sagde: "Ingen kan komme til mig, uden at Faderen, som sendte mig, drager ham" (Johs 6:44). Gud Fader er altså med i denne proces. Efter at Faderen har åbnet vort sind, modtager vi lyset igennem Jesus Kristus (Guds levende Ord), som Lukas beskriver det i kapitel 4. Fra at være åndeligt blinde begynder vi at kunne se; fra at være hårdhjertede får vi et nyt hjerte (Ezek 36:26-27); fra åndeligt slaveri bliver vi frigjorte (Johs 8:34-36). Men inden denne indledende illumination forbliver vi åndeligt blinde og slaver. Vi kan således se, at en af grundene til, at Kristus blev sendt (gjort til Apostel) var, at han skulle åbenbare Sandhed til dem, hvis sind Gud just havde åbnet.

Sendt af Kristus og af Faderen:

Grunden til at dette er vigtigt er, at Kristus sagde til de tolv apostle: "… som Faderen (min Fader) har udsendt mig, således sender jeg også jer. Og da han havde sagt det, åndede han på dem og siger til dem: 'Modtag Helligånden'" (Johs 21-22). Apostlene, som han sagde dette til, blev af Kristus sendt ud for at fortsætte det samme arbejde Han havde gjort og af samme grund. Symbolsk gav han dem også den samme kraft som kom fra Faderen, ved at ånde på dem og sige, "Modtag Helligånden." Det var denne kraft der gav dem evnen til at åbenbare Sandheden til dem de kom i berøring med.

Derfor lægger Kristus vægt på denne kæde af autoritet som flyder ned fra Gud til Hans folk, igennem dem han sender som apostle. Han siger til dem, "Den som tager imod jer, tager imod mig; og den, som tager imod mig, tager imod ham som udsendte (gr. apostello) mig" (Matt 10:40).

Ikke Menneskenes - men Guds Apostle:

I begyndelsen af Galaterbrevet siger Paulus: "Paulus, apostel, (ikke udsendt af mennesker, ej heller ved noget menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som opvakte ham fra de døde)" (Gal 1:1). Selv om præster ordineres ved håndspålæggelse (2. Tim 1:6), viser ovenstående vers, at apostelrangen tildeles af Gud Selv, og dette ændres ikke, selv om det foregår med en ceremoni. Det er Gud som sender en apostel og ikke mennesker. Atter og atter omtaler Paulus sig selv som "Jesu Kristi apostel ved Guds vilje" (1 Kor 1:1; 2 Kor 1:1; Efe 1:1; Kol 1:1) og forklarer hvordan han modtog sit kald fra Gud som apostel til en speciel opgave i den hedenske verden: "… hans navn til ære, at virke tros-lydighed iblandt hedningefolkene" (Rom 1:5).

Hvorfor bliver Paulus da omtalt som om han var sendt af visse profeter og lærere i Apostlenes Gerninger? I Apostlenes Gerninger kapitel 13 læser vi om nogle profeter og lærere i Antioch, til hvem Gud specielt havde åbenbaret Paulus' mission. Uden denne specielle åbenbaring ville de på ingen måde have udført håndspålæggelse af Paulus. Det var klart, at det var Gud der sendte dem, selv om profeter og lærere normalt bekræftede det, som Gud allerede havde bestemt: "Da de således var udsendt af Helligånden, drog de ned til Seleukia" (Apo.g 13:4).

Kristus sagde "Sandelig, sandelig siger jeg Eder: en tjener er ikke større end sin herre, heller ikke er et sendebud større end den, som har sendt ham" (Johs 13:16). En almindelig mand kan ikke sende en apostel, eftersom det er den højeste rang indenfor Kirken (1. Kor 12:28). Kun én der er højere end en apostel har denne beføjelse.

Det er derfor Gud, der må vise, at dette allerede har fundet sted, skulle en ordination til apostelgerning finde sted. Dette er i nogen grad forskellig fra ordinationer til præstegerningen, som selv om de selvfølgelig er Guds tjenere så er det mænd der ordinerer dem: "… og indsætte ældste i alle byer, sådan som jeg foreskrev dig" (Titus 1:5).

Resumen:

Ordet "apostel" giver stor indsigt i betydningen af "een der er sendt." En apostel er en mand der er udtrykkelig valgt og sendt, ikke af mennesker, men af Jesus Kristus og Gud Fader. Sådan en apostel er sendt til verden, for med Sandheden at oplyse dem som Faderen har "draget". Denne Sandhed kan kun komme fra Gud Selv – og denne Sandhed er kun tilgængelig ved speciel åbenbaring til en apostel igennem Guds Hellige Ånd.