Just hvad er en APOSTEL?"
Kapitel 12
Afslutning
Forståelsen af apostelskabets indehold, er muligvis det vigtigste emne for Guds Folk i ende-tiden. Sandheden, og læren der strømmer fra dette tema, synes at være det der adskiller de der vil være rede til at komme i Guds Rige og dem der ikke er rede.
At Fatte det "Store Billede":
For virkelig at "fatte" det, bør vi sætte emnet om apostelskab ind i en større, guddommelig fokuseret sammenhæng:
- Vi må anerkende at Gud har total kontrol. Han vil meget snart genindføre Sit Rige – med eller uden vor medvirken. Hvis vi skal have del i dette Rige, da må vi enten acceptere denne gunstige lejlighed i den form Han tilbyder den, eller slet ikke.
- Vi må anerkende at Kristus er og altid har været Leder af Guds Kirke. Hvis vi skal være del af den Sande Kirke – ledet af Jesus Kristus – accepterer vi dette privilegium og Måden Han har valgt at lede Sin Kirke. Der er absolut ingen anden Vej.
- Vi må anerkende at grunden til, at vi er kaldet ind i den Sande Kirke nu, ikke er for vor personlige frelse. Vi er blevet kaldet til at blive uddannede som lærere – dele af førstefrugten -- del af den tidlige høst i Tusindårsriget.
- Vi må forstå at "Vejen" vi er kaldet til at undervise er åndelig. Med mindre vi forstår "denne Vej" nøjagtig som Faderen og Kristus fastsætter den, da vil vi ikke være i stand til at give den videre – og derfor vil vi ikke eksistere som præster og konger i Guds Rige.
- Vi må anerkende at Gud forudsagde, at der ville komme en endetids apostel der ville genindføre "alle ting". Alle tegnene peger på den kendsgerning, at Hr. Armstrong var denne person – sendt af Jesus Kristus til Sin Kirke, for at træne Hans folk i "Vejen" i vor moderne tidsalder.
- Vi må anerkende den plads Hr. Armstrongs forfatterskab har. Selv om det ikke er kanoniseret, er det alligevel apostolsk, og indgyder den respekt der tilkommer en apostels instruktion.
- Vi må anerkende at vi fik en prøvekørsel fra 1978 til 1985, hvor Guds Sande Kirke blev sat "tilbage på sporet". Denne unikke periode identificerer den del af Hr. Armstrongs skrifter, der vil tillade Kristus at gentage det samme arbejde i dag.
I fortællingen om de to træer, sagde Satan ikke, "følg mig" – han sagde "du skal selv bestemme hvad der er rigtigt og hvad der er forkert." Dette er grundlaget for den laodikæiske blindhed. De nægter at gå til Sandhedens kilde: Gud brugte oprindeligt Vandet i Siloams (som betyder sendt eller apostel) Dam til at vaske deres blindhed bort. Nu påstår de, at de har ret til at fortolke skrifterne – at Gud har åbenbaret "sandhed" til dem – at de er åndeligt "rige og har vundet rigdom". Men de er blinde og ignorerer resultaterne – frugten – af denne "sandhed".
Frugten fra træet de har valgt er kaos og uenighed! Deres "vej" er helt klart ikke Guds Vej. Det er deres egen vej, som også er Satans vej. "Folket" har selv valgt og Gud siger, at den eneste måde (vej) Han kan gøre dem rede til Sit Rige er ved at rense deres "egne veje" ved at Han lader dem blive: "lutret i ild, så du kan blive rig" (Åbenb 3:18).
Ydmyghed og Bøn:
Alle os, også mig selv, er igennem en lang periode nået til den forståelse, der er udtrykt i dette hæfte. Ingen af os har "AL Viden" om den åndelige "Vej" Gud har lært os – hvilket vi sikkert ikke opnår i dette liv. Vi forstod det ikke da frafaldet og forsøget på at overtage Kirken først gik op for os. Hvis nogen forsøger at give det indtryk, at de var klar over det der foregik, da vær på vagt, for de har sikkert ikke engang begyndt at forstå, at dette liv er en konstant anger. De kan meget vel have valgt deres egen selvretfærdiggørende "Check Liste".
Det vigtigste er, at vi alle angrer og omvender os fuldtud og konstant vandrer Guds "VEJ" – at vi holder os tæt til Ham igennem bibelstudie, dybfølt meditation, faste og bøn. Det er "Den Vej" med hele dens åndelige indhold, som vi lærte af apostelen der blev sendt til os. Vor kærlige Gud har sørget for både eksempler og midler igennem materialet vi har til rådighed fra "prøvekørslen" i 70erne og 80erne.
Dette materiale kom fra Hr. Armstrongs hånd og stemme. Det vi får oplyst om bygningen af Templet er interessant: "Zerubbabels hænder har lagt grunden til dette hus, hans hænder skal også fuldende det; og du skal kende, at Hærskarers Herre har sendt (betydningen af ordet apostel) mig til Eder" (Zak 4:9). Retningen og "Vejen" der kræves af det åndelige Tempel til hvilket Kristus vil genkomme – hele hensigten med ende-tids apostelen – er stadig til rådighed på Internettet, på CD, tape, bøger, hæfter og artikler. Hans hænder – der oprindelig skrev disse ord – vil på denne måde gøre Guds arbejde færdigt selv efter sin død! Vi har set hvordan teknologien udviklede sig i takt med Arbejdets udførelse, således synes det samme at være tilfældet i dag med opfindelsen af Internet og Cd-rom!
Valget Er Vort:
Kristus står nu ved de sammensluttede Kirkers dør og banker på. Vil vi svare personligt og individuelt – og "holde fast ved det vi havde" – komme tilbage "på sporet" som vi lærte?
Apostelskab er et livsvigtigt emne. Det er absolut afgørende i denne betydningsfulde tid i historien. Det er hjerte og kærne i det Gud har forordnet for os i dag at lære; "Vejen" til at få del i Hans Egen Guddommelige Natur – Hans Karakter. Måtte Gud hjælpe os alle til erkendelse. Måtte Gud hjælpe os alle til virkelig at "fatte det!" Måtte Gud hjælpe os at komme "Tilbage på Sporet!" Der er måske kun kort tid tilbage!