Just hvad er en APOSTEL?"

Kapitel 11

Tilbage På Sporet

Som vi har set i de foregående kapitler, er det en bydende nødvendighed "at komme tilbage på sporet" – at vende tilbage til den åndelige arv og Guds "Vej." Men hvordan? Hvad medfører det især? Hvad indebærer det at kommer "tilbage på Skinner" (Sporet)) – er "Vejen" mere end en tåget personlig forestilling?

Jamen, Hr. Armstrong "Tog Fejl…"

En almindelig undskyldning folk kommer med i forsøg på at retfærdiggøre deres afvisning af specifikke emner som Hr. Armstrong behandlede, er at "han tog fejl." Hr. Armstrong ville være den første til at indrømme, at han kun var et menneske og derfor kunne tage fejl – ligesom Peter, Jakob, Johannes, Mattæus, Paulus og alle de andre Ny Testamentelige apostle.

Paulus og Barnebas havde en hed diskussion over Markus (Apo g 15:39). Apostelen Peter blev åbenlyst irettesat af Paulus for hans opførsel overfor hedningerne (Gal 2:11-13). På et tidspunkt var Paulus fuldt ud overbevist om, at Kristus ville komme igen i hans levetid (1. Tess 4:15,17). I alle tilfæde det er Gud der underviser os. Han viser os ikke alene at apostle tager fejl – men også at sådanne "fejl" på ingen måde ophæver den apostolske natur i deres skrifter eller bringer Hans lederskab på spil – Han, Jesus Kristus, er den virkelige leder af Kirken! Selv om Kristus foretrækker at lægge fundamenter igennem skrøbelige menneskelige apostle, betyder det ikke at Han frasiger sig ledelsen af Sin Kirke.

De der forsøger at bruge tidligere "fejltagelser" som undskyldning, gør det, fordi de har deres egen dagsorden. I den forbindelse blev jeg engang spurgt, om jeg var enig i følgende erklæring: "vi reserverer retten til løbende at analysere og ændre alle vore doktriner som ikke er i overensstemmelse med skrifterne." Mit svar var ganske enkelt: "hvem er 'vi'?" Det kunne jeg ikke få et endeligt svar på. "Vi" kunne være hvem som helst, og de har absolut ingen ret til på nogen måde at ændre apostolsk åbenbaring (1. Kor 3:11).

Det er mit håb at det nu, efter at have gennemgået de tidligere kapitler, står krystal klart, at hvis nogen påtager sig en apostolsk rolle af egen vilje eller forsøger på selv at tage en nåde, som Gud ikke har givet, sådanne placerer sig som direkte modstandere af Guds ledelse og hensigt. Men der er stadig et spørgsmål, der skal besvares: Hvilke dele af Hr. Armstrongs materiale har Kristus forberedt for os i dag, dele der skal føre os "tilbage på Sporet" – med hensyn til specifikationerne?

Lær Af "Prøvekørslen":

Heldigvis har vor Kærligheds Gud sørget for nøjagtig beskrivelse af, hvordan vi skal fortsætte i henhold til "specifikationer." Det skete i årene fra 1978 til 1985, da Han bragte Sin ende-tids apostel tilbage til livet fra total hjertestop, for at han skulle sætte Kirken "Tilbage på Sporet" i en slags "prøvekørsel." Det Kirken skulle reddes fra dengang var nærmest identisk med den "laodikæiske" tilstand, som den vi ser omkring os i dag. De der har øjne at se med ved, at dengang lå Guds hånd støt på rorpinden – ligesom det også er tilfældet i dag. Læg mærke til det Hr. Armstrong sagde i en af sine første "Tilbage på Sporet" prædikener, efter at han var flyttet tilbage til Pasadena fra Tucson:

I dag har jeg udnævnt en speciel dag til bøn og faste – fordi Guds Kirke er i FATAL FARE! Jeg råber det højt, for at I må fatte det.

VI ER IKKE KLAR OVER, mine brødre, at vi har drevet med strømmen. Vi har gjort det, vi lige har hørt i sermonetten – vi har gjort det der passede os. Vi er blevet lunkne … Jeg ville hellere have to eller tre individer, der er fyldte med den Levende Guds Ånd, end have denne kirke pakket med mennesker, plus tusind andre kirker fyldte med lunkne mennesker – der hælder mere og mere til ånden der herskede i Laodikea -- de gjorde det de selv ville.

("Advarsel til Kirken," 24. juni 1978)

Bemærk,at problemet Hr. Armstrong understreger, er "de gør det de selv vil." Det er faktisk betydningen af ordet "Laodikea." Gud tillod, at Hr. Armstrong blev vidne til denne tilstand ikke alene i Kirken men også i lederskabet, hos præsterne, på Universitetet og i massemediernes indsats. Det følgende er et afsnit af et brev han måtte skrive til sin egen søn, hvor han påpeger hans andel i at tillade Arbejdet "springe af Sporet":

Arbejdet… blev udført på en MÅDE som ikke kan sammenlignes med noget andet i denne verden – det var KRISTUS der gjorde det på HANS MÅDE – og ikke som mennesker ville have gjort det.

Da tiden var moden dertil, kom du min søn ind i Arbejdet. Men desværre var du IKKE ENIG i den måde Jesus Kristus havde ledt mig…

I begyndelsen fulgte du samme stil som Kristus havde brugt i mig – fuldstændig ANDERLEDES end DEN MÅDE "de kommercielle eksperter" anvender i deres udsendelser … Så ændrede du din stil. Du efterlignede de kommercielle udsendere…

Du var ikke enig med VEJEN (måden) Kristus anvendte til at bygge Universitetet og Arbejdet igennem mig. Du sagde endda til andre, at du ikke ville have bygget universitetet på DEN MÅDE, som jeg havde gjort det under Kristi ledelse … du begyndte at ændre dig selv og personalet til DINE VEJE. Og, selv om du nok ikke er enig med mig i dette, ligesom du ikke har været enig i MÅDEN (vejen) tingene bør udføres, så begyndte Arbejdet at gå ned ad bakke. Ja, jeg er endda blevet fortalt, at du har påstået, at du BYGGEDE ARBEJDET.

Men den levende Kristus byggede det – han byggede det på DEN MÅDE Han ledte mig – Den VEJ som du ikke er enig i.

(Citeret fra Co-worker brev af 21. maj 1978)

For at få Arbejdet "tilbage på Sporet" måtte Hr. Armstrong lede hvert område af Arbejdet tilbage til "Vejen", som Kristus tidligere havde vist ham. Han gjorde det skridt for skridt. Jeg håber derfor, at vi kan se, at "Vejen" overhovedet ikke er uklar eller tåget. Grunden til at Arbejdet gled "af sporet" var, at nogle områder af "Denne Vej" ikke blev overholdt sådan som den "var lært" (Kol 2:7; Tit 1:9).

Startstedet:

Hvis vi personligt ønsker at "komme tilbage på sporet," så er det en udmærket ide at læse "Tidernes Mysterium" igen. Men denne gang – nu da vi forstår mere om apostelskabet – bør vor tilgang være anderledes. Hvilken stilling vi end har i Kirken, har vi på ingen måde den nåde, der skænkes en apostel. Det er ikke Hr. Armstrong der har efterladt os den åndelige arv i Tidernes Mysterium og hans andre materialer. Det er Kirkens Overhoved – Jesus Kristus – der leder Sin ende-tids Kirke hen imod dens plads, mod det åndelige Tempel -- bruden i sit åndelige Bryllup

Den kendsgerning at Kristus har valgt at kommunikere igennem et skrøbeligt menneske – Sin ende-tids apostel, med alle hans mangler – har ingen indflydelse overhovedet på den Sande Kilde. Stillingen denne lærdom udfylder, er i virkeligheden den samme som de ikke-kanoniserede skrifter Paulus og Peter skrev før kanonisering. Tilgangen, som Kristus ville have forlangt dengang, med hensyn til sådanne ikke-kanoniserede værker skrevet af Peter og Paulus, ville have inkluderet respekt for deres apostolske natur! Således kræver vor apostels værker – ham der blev sendt af Gud i denne ende-tid, lige før Kristi genkomst – samme respekt! Tidernes Mysterium er i virkeligheden et apostolsk værk – på trods af at det ikke er kanoniseret.

Læs forfatterens redegørelse og få opfrisket grunden til, at Tidernes Mysterium blev skrevet – og hvorfor Satan gjorde sit yderste for at ødelægge forklaringen på Guds principper, der aldrig har været åbenbaret og afkodet før vor tid" (side xii)..

Ligesom Peter sagde: "Jeg vil også bestræbe mig for, at I til enhver tid efter min bortgang skal kunne drage jer dette minde" (2. Pet 1:15), var det også vor apostels bestræbelse, da han sagde: "Og nu i mit 93. år, er jeg blevet ledt til at skrive denne bog før mit begivenhedsrige liv slutter, for at dele svarene med så mange som muligt af dem der gerne vil kende dem, som den Store Gud åbenbarer i sit Ord" (side xiii). Læg også mærke til, at lige før denne paragraf gør Hr. Armstrong det klart, at de eneste der vil være i stand til at forstå – er Guds Kirke – og ingen andre! Tidernes Mysterium er skrevet ene og alene for disse fremtidige lærere – så de forstår "Vejen" til fuldkommenhed som de er udsete til at undervise.

Spørgsmålet om Synd:

Ved studierne af denne rigdom af materiale, bør én ting hele tiden stå klart, at "Vejen" – som det fremgår af de foregående kapitler – er åndelig. Tilbage på "skinnerne" må vi lære fra Hr. Armstrongs bøger, at anvende principperne i Guds Ord korrekt. Det skal udføres på en åben og ærlig måde – og "ikke heller forfalske Guds Ord" (2. Kor 4:2), som mange gør nu om stunder.

Hvis vi forsøger at ændre "Vejen" til "vor egen vej," vil vi ikke blive værdige til at komme i Guds Rige. At anvende det åndelige princip klart og tydeligt – og ikke kun bogstaveligt – det er nøjagtigt hvad Hr. Armstrong indprentede os i halvfjerdserne og firserne, for at komme "tilbage på sporet". Bid mærke i hvordan Hr. Armstrong gør det i denne Pastors Rapport fra 1983 med hensyn til brugen af make-up. Den blev sendt til præsteskabet:

Inden vi undersøger nogle tekster der handler om make-up, lad mig sammenfatte princippet i det – ikke alene vedrørende make-up, men også alle andre emner om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert

Guds lov forklarer Vejen (måden) mennesker bør opføre sig – først og fremmest i relation til Gud og derefter til naboer. LOV betyder simpelt hen regel for opførsel. REGLERNE for basket-bold, fodbold eller andre spil kunne kaldes LOVENE for disse spil – LOVENE der regulerer spillets udførelse.

Guds LOV er indeholdt i ordet KÆLIGHED. Ordet KÆRLIGHED er et princip; et princip der er i modsætning til ordet LYST. Det er KÆRLIGHED over for andre. Først og fremmest er det KÆRLIGHED til GUD, kærlighed, tilbedelse og lydighed. Derefter er det kærlighed for andre mennesker. Det kan ikke være forfængelighed, fordi forfængelighed er vendt imod én selv, og det sætter SELVET før Gud. Kærlighed og tilbedelse af Gud er i sig selv PRINCIPPET af ydmyghed og ikke selvophøjelse, forfængelighed eller begær. Det er kærlighed mod naboer med udadgående OMSORG for naboens velbefindende – for hjælpsomhed, tjenestevillighed, og villighed til at dele med andre. Det kunne også være for en selv, når det drejer sig om omsorg for fysisk og mental sundhed og åndelig velfærd i krop og sjæl, idet vi er tempel for Guds Hellige Ånd.

PRINCIPPET GÆLDER I ALLE FORHOLD AF MENNESKERS OPFØRSEL. Det er det virkelige svar på spørgsmålet om SYND.

Imens jeg skriver og tænker på dette emne, er jeg overbevist om, at kun få – selv i Guds Sande Kirke -- forstår SANDHEDEN om hvad SYND egentlig er.

En stor del af protestantisme er smittet af på folk i Guds Kirke. Hverken protestanter eller katolikker lærer Guds Bud. De lærer snarere, at loven er blevet afskaffet. Hvis der ikke er nogen lov, da er der heller ingen synd, "men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse" (Rom 4:15), og "synden tilregnes ikke, hvor der ingen lov er" (Rom 5:13) og "Enhver der gør synd, begår dermed også lovbrud, ja, synd er lovbrud"(1. Johs 3:4). Vi ved jo at loven er ÅNDELIG (Rom 7:14)..

Gud ser på hjertet. "Hjertet" i bibelsproget betyder holdning, attitude, formål og hensigt.Synd er resultat af forkert attitude, hensigt og ønske, alt sammen sindets attitude. Alligevel er synd også en handling. Det er handlingen der hviler på en holdning, et ønske eller en hensigt, der er i strid med KÆRLIGHEDEN til Gud og til næsten. Forfængelighed er krænkelse af vor tilbedelse og kærlighed til GUD." Det er begær og hensigt, eller attitude af selvforherligelse. SELVET higer efter at forherlige sig selv og ikke GUD." FORFæNGELIGHED er roden til SYND..

Brødre, i denne måned fylder jeg 91 og begynder mit 92. år i dette liv. Jeg er klar over, at jeg kun er et hjerteslag fra enden af dette liv. For jeres og for Arbejdets skyld håber jeg, at Gud vil lade mit hjerte fortsætte med at slå. Men jeg må være realistisk, når jeg vurderer tilstandene i Guds Kirke. Jeg tror at jeg ser mere nøgternt på tingene end tidligere – og måske mere end mange af jer..

Stil dig selv dette spørgsmål, "Hungrer og tørster jeg virkelig efter Guds retfærdighed?" eller efter at være som denne verden, hvis gud er Satan?

Hvor mange ligner kvinden, der for nylig var blevet døbt og som spurgte mig, "Jeg har lige arvet nogle penge. Sig mig, hvor mange af dem skal jeg betale i tiende til Gud? Jeg vil ikke betale mere end jeg skal, men jeg vil ikke miste at komme i Guds Rige."

Hungrer og tørster DU efter Guds retfærdighed, eller efter denne verdens veje? Bekymrer det dig hvad GUD tænker om dig, eller om hvad verden mener om dig?

(Pastors Raport Vol. 5, Nr. 26, 1. Juli 1983)

To Typer Fejl:

Der er ingen tvivl om, at artiklen delvist citeret her, klart og bestemt fastslår, at makeup ikke kan være en del af "Den Vej" vi følger. Makeup er valgt som eksempel, fordi det handler om noget, der kortfattet relaterer til spørgsmålet om synd – men en sådan konklusion er rigtig i både det vi bør følge i dag og det vi skal lære folk i fremtiden -- makeup er åndelig uforenelig. Alligevel, det vi finder indenfor de koopererede Guds Kirker i dag, med hensyn til bestemte regler som disse – retningslinier som Gud gav fra begyndelsen – har Han nu med Sin Hellige Ånd ledet sin apostel til at vise Sit folk, hvordan de skulle komme "tilbage på Sporet" i den moderne verden.

Vi finder stort set to linier – spredt over hundredvis af forskellige samarbejdende grupper – og begge linier er "løbet af sporet":

Den mest almindelige er simpelt hen ganske åbent at fornægte Kristi lederskab – og i stedet antage en nåde reserveret for apostle. De har besluttet, at Hr. Armstrong havde misforstået flere forskellige emner og tager selv beslutning om, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, i hvilket som helst tema de beslutter sig for at undersøge. De er meget tæt på at bære det laodikæiske emblem "folket dømmer og bestemmer" med stolthed!

Den anden linie synes imidlertid på overfladen at være mere rigtig. De forsøger at fastholde, at fordi de har tilføjet makeup (eller andre emner) til deres "check liste", er de dermed retfærdige. Ofte vil man få det indtryk, at denne gruppe altid har været retfærdig, at de altid har været "på de rette skinner". En sådan tilgang hos et menneske er aldrig Guds Vej, og har aldrig været "Den Vej" vi modtog som vor åndelige arv via Hr. Armstrong. Der er ingen tvivl om, at "synd er lovbrud" (1. Johs. 3:4), men som Hr. Armstrong påpeger ovenfor: "Guds lov er ÅNDELIG" og som apostelen Paulus fortsætter, "men jeg er kødelig, solgt som træl under synden"(Rom 7:14)

Skinnerne vi skal tilbage på er ikke et rejsemål. Det er en "VEJ" (måde) – en sti vi skal vandre. At komme "tilbage på Skinner" er derfor en proces – det vil sige, at sammenligne alt det vi udretter, det vi tænker og siger med Guds guddommelige natur. For mennesker betyder det, at den Sande Guds "Vej" er en levestil i konstant anger

Hensigten med Regler og Love:

Hr. Armstrong forklarer, at "LOVE simpelt hen er regler for opførsel. REGLERNE for fodbold, basketbold eller kricket kunne kaldes spillenes LOVE – reglerne der regulerer spillets gang" (Pastor Generals Report Vol. 5, Nr. 26,1. Juli, 1983). Ud fra denne sammenligning med boldspil kan vi se, at lovene gælder for at vi kan spille efter reglerne – men de gør os ikke til gode spillere!

På samme måde blev både Guds specifikke love og de apostolske regler, skrevet til vor moderne verden igennem ende-tidens apostel, og begge er udformet så de viser os, hvis vi er på vej til at glide AF Sporet ("synd" betyder at ramme åndeligt ved siden af). Men love og regler gør os ikke retfærdige! De får os ikke tilbage på Skinnerne igen. Vi kan samle på "checklister" og alligevel være fuldstændig afsporede – ligesom farisæerne var det. At være på Skinner eller på rette Spor kan kun komme fra Guds Ånd, for det er kun de der "drives af Guds Ånd, der er Guds børn" (Rom. 8:14).

Dette vitale punkt understreges i Romerbrevet hvor Paulus fortæller os, at "thi i hans øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger; ved loven når man nemlig kun at erkende sin synd" (Rom 3:20). Loven siger os NÅR vi synder (når vi er udenfor sporet). Den giver os ikke Guds Karakter TILBAGE. Loven gør os ikke retskafne! Retfærdighed kan kun komme fra Gud -- det skal være Guds retfærdighed ikke vor egen (versene 21-22). Derfor er konstant kontakt med Gud nødvendigt – studie, meditation, bøn og faste – hvis det skal lykkes for os.

Dette gælder også for enhver apostolsk regel som Hr. Armstrong indførte. Reglerne vi har i dag – som ende-tidens apostel efterlod os – viser os, hvis vi er hoppet af sporet og er ved at blive absorberet i vor moderne verden – derfor er det vor pligt at følge dem. Men at adlyde dem bringer os ikke tilbage på sporet. For igen at komme på ret køl er anger fra det dybeste af vort sind – fra vort hjerte – nødvendig, og det kan kun ske ved Guds Ånd. Dette er grunden til, at Hr. Armstrong påpegede, "At lov er kærlighed; men ikke menneskelig kærlighed. Menneskelig kærlighed kan ikke hæve sig over menneskelig selvoptagethed. Det skal være "Guds kærlighed… udgydt i vore hjerter ved Helligånden" (Rom 5:5).

"Tidernes Mysterium" kapitel 6, side 274).

Jeg håber at vi nu kan se hvorfor vi behøvede en ende-tids apostel. Vi behøvede Gud til at lære os, hvordan vi skulle anvende "VEJEN" i vort tyvende og enogtyvende århundreder. Denne Vej – denne Regering – er "alle disse ting" der blev genindført i Guds Kirke. Det er nøjagtigt det vi behøver på nuværende tidspunkt til at lære os og træne os til at fungere som Guds Sønner i Guds Rige. Derfor er det livsvigtigt for os i denne – historiens mest afgørende -- tid, igen at LYTTE til den åndelige lære Kristus har givet os! Medmindre vi fuldstændig forstår det nu i vort nutidige samfund – vil vi ikke være egnede til at undervise i fremtidens samfund – så Gud vil derfor ikke tillade os at blive en af disse fremtidige lærere!

Netop nu – lige før Kristi genkomst – bør vi gå tilbage og lytte til de prædikener som Hr. Armstrong gav fra 1978 til 1985, og studere Guds Ord i lyset af dem -- for at blive oplyst af dem. Hvis du ikke har gjort det i den seneste tid, kan jeg garantere at du vil blive overrasket over dybden og omfanget af Sandhed i dem. Vi bør også læse artiklerne som Guds apostel skrev i samme tidsrum – tillige med ydmyge og mediterende bibelstudier. Kun hvis vi fuldt ud underlægger os Guds Regering (Guds "Vej") kan Gud effektivt træne os til Sit Rige – og gøre os rede til at undervise i den samme "VEJ", når Kristus kommer igen.

Trofaste Præster:

Som vi så i kapitel 5 modtager alle præstegerninger i Guds Kirke en speciel nåde. Disse præster er Guds tjenere – eller ministre – og vi bør "agte dem særlig højt" (1. Tess 5:13) som apostelen Paulus befaler. Fordi de underviser og er Guds egne repræsentanter.

Vi bør imidlertid kun acceptere lære fra mænd som selv klart og entydigt er på linie med fundamenterne Gud har nedlagt. Apostelen Paulus bringer dette op i Korinterbrevet: "Efter den Guds nåde, som blev givet mig, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvold, men andre bygger videre på den. Men enhver se til, hvorledes han bygger" (1. Kor 3:10).

Af præster (husholdere) kræves trofasthed (1. Kor 4:2) – de skal omhyggeligt sammenligne deres ord med apostelens, der blev sendt til os. De skal være ligesom Timoteus – "… trofast i Herren; han skal minde jer om mine veje i Kristus" (1. Kor 4:17). Som vi har set, åbenbarer Gud kun Sandhed igennem apostle– ikke til den almindelige præstestand. En doktrin kan ikke indføres i Guds Sande Kirke via en doktrinær komite! Bid mærke i hvordan Gud utvetydigt åbenbarer behandling af dette emne til Sin ende-tids apostel:

Og nogle af vore intellektuelle vil brænde op sammen med det, hvis de ikke vågner op i tide og indser at denne intellektualisme kommer fra Djævelen Satan. Lad mig forklare lidt om dette, før jeg fortsætter med prædikenen. Denne type intellektualisme og lærdom – alle vil de være skolastiske – og opnå høje stipendier – det er 100% sanselighed. Det er materielt og materialisme. Der er intet fra Gud eller Kristus i det. Det er en intellektualisme, der kaster Kristus lige ud ad vinduet. Og det er ligesom gær, der har vundet indpas i Ambassador College…

Vi havde en doktrinær komite her af intellektuelle. Deres ide var, at "lad os fokusere og studere fra et intellektuelt synspunkt for at finde ud af, hvor forkert Hr. Armstrong er og hvor han har vildledt os." Det var den virkelige hensigt. Men komiteen eksistere ikke mere og der vil ingen blive i fremtiden. Gud åbenbarer ikke Sin Vilje til intellektuelle videnskabsmænd.

(Gudstjeneste ved Hr. Armstrong: "Advarsel til Kirken", af 24.06.78)

Listen Synes at være Uden Ende:

Sådan kunne vi fortsætte – med den apostolske ledelse der har ført os tilbage på "Guds Vej" her i vor moderne verden: helbredelse, læger, stemmeret; fysisk synd; genfødsel; evangeliet; "Den Profet"; giftemål racerne imellem; det fysiske Israel; kalenderen; makeup; fødselsdage, hvordan vi døber; børneopdragelse, helbredslove; Sabbatklæder; sangene vi synger; gøre oplysningen "Enkel" – eller klæde den i nuancer? Listen synes at være endeløs.

Vi er i "Dødbringende Fare" nu om dage, som Hr. Armstrong tordnede til os i 1978. Der er virkelig "mænd" der forsøger at tage vor sejrskrans fra os (Åbenb 3:11). De der forsøger at styrte "Vejen" vi har fået åbenbaret her i ende-tiden gør sig selv til "glubske ulve … som fører falsk tale" (Apo g 20:29-30) og bliver til "falske apostle (2. Kor 11:13).

Sådanne mænd er ligesom farisæerne der blev irettesat af Kristus. De blev spurgt: "Johannes' dåb, (forløberen for ende-tidens apostel) var den fra Himmelen eller fra mennesker? … De svarer så og siger til Jesus: Vi ved det ikke" (Markus 11:30, 33). Disse hyklere brugte Johannes når det passede i deres kram (Matt 3:7) men her påstod de, at de ikke vidste, om det var Gud der havde sendt Johannes Døber. Hvis de indrømmede det der var indlysende – kendte de Kristi næste spørgsmål: ""Hvorfor troede I ham da ikke" (Mar 11:31). Vi ser i dag ledere indenfor sammenslutningen af Guds Kirker, der opfører sig på nøjagtig samme måde. De ofrer mundsvejr på Hr. Armstrong, men svarer på fuldstændig samme måde som farisæerne, når det drejer sig om den rolle han var profeteret til at skulle opfylde i ende-tiden!

Der skal være enighed i Guds Kirke – den må ikke være præget af fraktioner – og der er kun én "Vej". Der kan ikke komme "en apostel" som afskaffer tidligere åbenbaring. Hvis det var tilfældet, ville én eller andens information ikke stamme fra åbenbaring. Hvis vi anerkender, at Gud brugte den rette person på en uovertruffen måde, og at denne forstod den viden han gav videre til os fra åbenbaring, så er den eneste slutning, at de der forsøger at afskaffe denne åbenbaring er falske – på trods af "den søde tale og de fagre ord" de uden tvivl vil anvende. (Rom 16:18).

Vor kærlige Gud har vist hver eneste af os, hvordan vi kan komme "Tilbage på Sporet". Sporet vi skal tilbage på er åndeligt – det er Guds "Vej", som vi må lære at holde os til i al evighed. Men vi har også fået nøjagtige fingerpeg der detaljeret viser os, hvor i denne moderne verden vi er "veget af sporet". Sådanne fingerpeg skal accepteres for det de er: nemlig den eneste moderne apostolske administration af Guds Regering der er tilgængelig for os. De viser os igen til Guds Åndelige "Vej". De viser os tilbage på "Sporet".

Resumen:

Kirken blev "afsporet midt i 1970erne da alle begyndte at "gøre tingene efter deres eget hoved". Dette skete fra toppen til bunden i den menneskelige organisation. Det lader til at Gud tillod dette i én bestemt hensigt. Gud brugte denne tilstand dengang til at lede Hr. Armstrong til at bringe organisationen "tilbage på Skinner" – det var nærmest en "prøvekørsel" på det vi skal gøre i dag.

Materialet der blev skrevet imellem 1978 og 1985 er let tilgængeligt i dag. Dette materiale vil også tillade Gud at føre os "tilbage på sporet" nu, ligesom det gjorde dengang. Vi må indse og anerkende, at den Sande Kilde er Jesus Kristus, som fortsatte -- dengang og nu – med at lede Sin Kirke. Tidernes Mysterium og andre artikler af Hr. Armstrong fra denne periode skal anerkendes for det de er – et ikke-kanoniseret apostolsk forfatterskab. Dette materiale viser, hvor vi er afsporede, samtidig med, at det leder os på den rette vej, som vi igen skal vandre – alt sammen set ud fra vor moderne endetids perspektiv.

Enhver forkynder der er optaget af at hjælpe i denne proces, skal selv være fuldstændig på linie med den åndelige arv, der hviler på ham. Kun sådanne trofaste og sandruelige mænd kan blive anset for at have del i Guds uforfalskede Regering. Alle andre, der er ulydige mod denne arv, gør sig selv til "glubske ulve … som fører falsk tale" (Apo g 20:29-30) til "falske apostle" (2. Kor 11:13) og disse bør undgås af Guds Sande folk (Rom 16:17).