Just hvad er en APOSTEL?"

Kapitel 10

Vor Åndelige Arv

Som vi så i kapitel syv, formanende Gud den tidlige Kirke at den skulle holde fast ved den åndelige arv de havde modtaget af Peter efter hans død. Derfor skrev Peter sit andet brev og opmuntrede dem, samtidig med at han advarede dem imod farerne de ville blive udsat for fra falske lærere som ville forsøge at lede dem i forskellige retninger. Paralellen til Guds instruktion til Filadelfia æraen, at "holde fast ved det du har, at ingen skal tage din sejrskrans" (Åbenb 3:11) er let genkendelig.

Det er også tydeligt i Anden Peters Brev, at den åndelige arv en apostel efterlader sig fortsat skal oplyse Guds folk efter hans død. Spørgsmålet forbliver dog: Hvad medfører en sådan "åndelig arv"? Og endnu vigtigere, hvad er den specifikke "åndelige arv" vi har modtaget nu i ende-tiden efter Hr Armstrong?

Kaldet NU Til at Blive Lærere:

Når vi betragter vor frelse og andel i Guds Rige gennem helligdagenes prisme, fremkommer der en krystalklar hensigt med vort kald: Guds folk skal være første-frugten – de skal have del i den første opstandelse – de er bestemt til at "være Guds og Kristi præster og være konger med ham i tusinde år" (Åbenb 20:6). Denne hensigt – at blive præster og være konger i tusind-års Riget – er årsagen til, at vi er blevet kaldede nu.

En præst har til opgave at "vogte på kundskab, og vejledning søger man af hans mund" (Mal 2:7). Det er denne rolle vi er betemt til at udfylde som et "kongeligt præsteskab" (1. Pet 2:9). Grunden til at Gud har kaldt os i denne æra, er at sikre sig en gruppe af åndeligt fødte konger og præster der vil være i stand til at undervise i Guds Rige (se også 5. Mose 24:8; 2. Krønike 15:3; Mikas 3:11)..

I Tidernes Mysterium henleder Hr. Armstrong meget klart vor opmærksomhed på grunden til vort kald. Han sagde:

Lad det være eftertrykkeligt understreget her, at hensigten med Kirken er ikke kun at frelse dem der kaldes … Kirken kunne kaldes Guds Lærer Seminarium, hvor regenter og lærere uddannes til Gud Rige … og til at kalde forudbestemte mennesker ud af denne verden og træne dem til ledere i Morgendagens Verden, hvor de skal undervise og træne andre.

(Tidernes Mysterium, Kapitel 6, side 228)

Hvad Skal Vi Undervise I?

Vor åndelige arv er i al væsentlighed knyttet til denne lære, der er formålet med vort kald. Esajas forklarer til dem, der lever i tusindårsriget, "dine ører skal høre det ord bag ved dig: 'Her er vejen, I skal gå', hver gang I er ved at vige til højre eller venstre" (Esa 31:21). Læg nøje mærke til at vi – som lærere – skal vise vejen i alle livets forhold, eftersom det siger, "hver gang I er ved at vige til højre eller venstre." Dette er kun muligt hvis "Vejen," der her tales om, indeholder principper der kan bruges under alle omstændigheder.

"Vejen" vi skal vise folk som lærere under Jesus Kristus kan ikke være noget nyt, eftersom vi får oplyst, at "Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja til evig tid" (Heb 13:8). Derfor er vejen vi skal vise folk i tusindårsriget, selvfølgelig den samme "Vej" vi skal følge idag. Den samme "Vej" Kristus og de tidlige apostle lærte. Det er også den samme "Vej" fra Gud via den apostel der oprindeligt talte Guds Ord til os, nemlig Hr Armstrong. Det skal være Guds egen "Vej" – den Gud selv vandrer og adlyder. Denne "Vej" er kærnen i al ting. Denne "Vej" er vor åndelige arv.

De To Træer

Hr. Armstrong talte konstant om "Denne Vej," ligesom han brugte et bestemt eksempel fra Biblen: Exemplet var temaet om de to træer. I en prædiken givet på Forsoningsdagen i 1981, forklarede han hvorfor han hele tiden vendte tilbage til denne beretning. Han sagde:

Har I virkelig forstået det? Har I fattet det? Betyder det noget for jer? Eller sidder I og tænker, "æv, jeg ville ønske at Hr. Armstrong ville holde op med at hamre afsted med Første Mosebog. Nu er han tilbage til disse to træer igen. Ja, vær sikker på det! Jeg vil gå tilbage igen og igen og igen! Fordi jeg vil have jer med ind i Guds Rige! Det var godt nok ikke mig der kaldte jer, men jeg er i nogen grad ansvarlig for at undervise jer, nu I er her. Vidste I det? Gud vil holde mig ansvalig. Og jeg vil have jer med sammen med mig selv -- det bliver ikke nemt.

("Dagens Betydning" Forsoningsdagen 1981)

Læg mærke til den ovenstående passage. Hr. Armstrong forklarer hvorfor han hele tiden vender tilbage til de to træer: Det var for at vi kunne komme i Guds Rige! Dette tema om de to træer – "den givende vej" og "den krævende vej" (gi' vejen og vil ha' vejen) – er afgørende. Hvis vi ikke forstår dette fuldt ud, ja, så godt at vi kan undervise i det og selv anvende det i praksis, vil det ikke tjene noget formål overhovedet at være i Guds Rige! Lærerne i Guds Rige må altid være i stand til at forklare forskellen mellem disse to træer.

Paulus siger til os, '"Ved I da ikke, at de hellige engang skal dømme verden?" (1. Kor 6:2). Malakias siger om samme sag: "Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham" (Mal 3:18). To forskellige "veje" tilkendegives her – ligesom i de To Træer. Det betyder, at kun de som "virkelig forstår det" – og "fatter det" som Gud forklarer det – vil være til stede som åndelige personer, der skal føre betydningen ud i praksis og være i stand til at undervise den.

Daniel forstod disse to forskellige "Veje" da han sagde, "Du står med retten, Herre, vi med vort ansigts blussel" (Dan 9:7). Kristus talte også om dem da han sagde til sine disciple, " … thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den." (Matt 7:13-14).

Den åndelige arv Peter efterlod sig handler om samme tema: Han sætter "den rigtige vej" i modsætning til "Bileams vej" (2. Pet 2:15); de falske læreres "løsagtighedens vej" mod "sandhedens vej" (2. Pet 2:2); og forklarer hvordan forførerne har forladt "retfærdighedens vej" da "de vendte sig bort fra det hellige bud, som blev dem givet" (2. Pet 2:21).

Læren om de To Træer er omdrejningspunktet! Morgendagens Verden vil ikke blive udtænkt af en smart skolastisk fantasi eller grundlagt af en direktions teknik; ej heller ud fra "må" og "må ikke" som mennesker finder i skrifterne – eller måske endog fra en apostels undervisning. Morgendagens Verden vil blive indført ved en radikal forandring i tankegang, og fra den nuværende livsstil til en fuldkommen anderledes VEJ (måde) at leve på!

Denne "Livsvej" er også vor åndelige arv. Kærnen i den, er den "guddommelige natur" (2. Pet 1:4). Det er grunden til, at vi i Apostlenes Gerninger's Bog hele tiden støder på udtrykket "Vejen", "Guds Vej" eller "Denne Vej" (Apo g 9:2; 18;26; 19:9; 22:4; 24:14; 24;22).

Det var Vejen apostlene lærte dem, og som den tidlige kirke "holdt fast ved apostlenes lære og ved fællesskabet" (Apo g 2:42). Det er også "Vejen", som ende-tidens apostel Hr. Armstrong lærte os -- inspireret af den samme Guds Ånd.

Guds Regering:

Selv om ordet "Vejen" for vor åndelige arv kan synes noget banal på overfladen, beskriver det i virkeligheden Guds Egen Regering. Hr Armstrong skriver:

Guds hensigt med at skabe MENNESKER på jorden var at de skulle udvikle GUDS egen hellige og retfærdige karakter. Gud vil have et folk, der afviser og overvinder Satans VEJ OG LEVEMÅDE, og som vil adlyde GUDS REGERING – den er ensbetydende med GUDS VEJ OG LEVEMÅDE..

(Menneskets Utrolige Potentiale, Kapitel 11, side 162-163)

Ikke alene er Jesus Kristus "Vejen og sandheden og livet" (Johs 14:6), han er også "den samme i går og i dag, ja, til evig tid" (Heb 13:8). Denne Guds regeringsform – denne Guds Vej – flyder ned fra Gud til Hans folk, og dette er bestemt til at fortsætte for evigt. Guds Regering kan derfor aldrig udspringe fra en menneskeleder. Det skal altid stå fuldstændig klart, at de der er ledere i Kirken, i ydmyghed selv er underlagt det Kristus sætter over dem!

Da Hr. Armstrong var levende, var han som Guds apostel, dette led. Idag, selv om apostelen er død, er det vor pligt trofast at følge den samme administration – hvis vi skal fortsætte under Guds Regering. Ingen leder i Kirken har ret til at ændre den åndelige arv vi har modtaget. "Vejen" vil aldrig blive ændret. Hvor er det derfor ironisk, at i ende-tiden skildres Kristus som stående udenfor Laodikea Kirken og banker på! (Åbenb 3:20).

Åndens Administration:

Hvor ofte hørte vi ikke Hr. Armstrong sige, at "problemerne i denne verden er åndelige!" Når det kommer til stykket, "er den kamp vi skal kæmpe, ikke mod kød og blod, men ondskabens åndemagter" (Efe 6:12). Det er "den åndemagt, som nu er virksom i ulydighedens børn" (Efe 2:2). Det er derfor soleklart at løsningen – Guds fremtidige "Vej" og Regering – også må være åndelig.

Apostelen Paulus taler om denne åndelige dimension i administrationen af Guds Regering, når han siger, at den "som gjorde os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men åndens" (2. Kor 3:6). Bemærk, at administrationen ikke må være i bogstavers ånd, men skal være i overensstemmelse med Ånden. Der er her tale om Vejen (måden) Guds Lov vil blive administreret.

Dette aspekt – at Guds Kirke skal admininstreres efter Guds åndelige lov og ikke efter bogstavens – har været og er stadig i dag en af de største anstødssten for mange. Der er mange der simpelthen aldrig "fatter det". Nogle vælger liberalisme og tøjlesløs opførsel, og degraderer Guds Lov til en tåget forestilling om "noget i vore hjerter." Andre ignorer fuldstændig det som Gud her siger og bliver lidt mere end moderne farisæere – der udformer "check-lister" med punkter, som de på en eller anden måde tror, vil "retfærdiggøre dem".

Denne måde at gribe tingene an på, er både kødelig og fuldkommen falsk i Guds øjne. Ingen af dem blev accepteret af Guds ende-tids apostel. Den åndelige arv var netop det – åndelig! Og det betyder det stik modsatte af tåget!

Jeg husker en bestemt situation hvor Hr. Armstrong, fra talerstolen i Bricket Wood, tordnede, at vi "simpelthen ikke fattede det!" To af mine venner, der sad på en af de forreste rækker, blev forbløffede da de konstaterede, hvem Hr. Armstrong holdt blikket fæstet på, ja, og hvem han endda pegede på: Han adresserede sine ord direkte til de første tre rækker – hvor toplederne i arbejdet dengang sad sammen med evangelister, universitetslærere, departement chefer og præster. Det var lederne – dem der var over os – som Hr. Armstrong var klar over ikke "fattede det". Dette blev smertefuldt indlysende efter hans død. Det er desværre stadig smertefuldt indlysende den dag idag!

En af disse venner fik lejlighed til at møde Hr. Armstrong et par dage derefter. Hr. Armstrong kom på hans arbejdsplads for at anerkende nogle fotografier til et af magazinerne. Min ven benyttede lejligheden til at spørge ham, "Hr. Armstrong, hvad mente De egentlig, da De i prædikenen sagde, at vi ikke "fattede det" – hvad er det vi stadig "ikke fatter?" Hans svar lagde hele emnet, om de to træer og den åndelig arv vi har modtaget, for dagens lys. Hr. Armstrong tog et billede og sagde: "Det folk ikke forstår, er, at der er absolut intet i denne verden som vil overleve i fremtiden uden forandring. For eksempel se på dette billede. Sølvet på dette fotografi er udvundet af jorden, og denne process har forårsaget forurening som ikke er "Guds Vej." Der er absolut intet i denne verden, der vil forblive som det er nu, når verden i fremtiden kommer fuldstændig under Guds Regering i Guds Rige, vil – alt blive forandret os inkluderet!”

Ikke på Menneske-maner:

Dette princip at "alt skal forandres," skal overføres i vort daglige liv. Hvis vi skal blive ved med at være i Guds Sande Kirke, da må alle aspekter af vort liv villigt underlægge sig Guds Regering – Guds Vej. Flertallet i Kirken har simpelt hen ikke fattet dette. De fatter ikke omfanget og den egentlige mening. Kristus siger endog, at for mennesker er det umuligt, men tilføjer i samme åndedrag, "men ikke for Gud; thi alle ting er mulige for Gud" (Markus 10:27).Hr. Armstrong forklarede hvordan Gud gør denne umulige situation mulig, da han sagde: "Denne lov er kærlighed, men det er ikke menneske kærlighed. Menneskenes kærlighed kan ikke løfte sig op over den menneskelige selvoptagetheds niveau. Det kan kun "Guds kærlighed … udgydt i vore hjerter ved Helligånden" (Rom 5:5) (Tidernes Mysterium, kapitel 6, side 274).

Kong David – beskrevet som "en mand efter mit hjerte; han skal gøre min vilje i alle ting" (Apo g 13:22) – Han ønskede ikke alene at forstå Guds forskrifter, men også: "Lad mig fatte dine befalingers veje og grunde på dine undere," ikke kun fjerne løgnen men "løgnens vej"; ikke kun sandhed, men "sandhedens vej"; ikke bare vandre denne Vej, men "løbe dine buds vej, thi du giver mit hjerte at ånde frit (med Guds egen Hellige Ånd)" (Sal 119:27-32).

David var en mand efter Guds hjerte – fordi han var klar over, at hans menneskehjerte behøvede konstant at forandre sig, hvis han skulle vandre Guds Vej! "Vejen" er en åndelig arv, derfor kan menneskets intellekt aldrig fatte den. Som apostelen Paulus sagde. "et sjæleligt (naturligt) menneske tager ikke imod det, der stammer fra Gud; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt" (1. Kor 2:14). At kunne forstå den åndelige arv kræver Guds Hellige Ånd!

Vi har set mennesker i vor midte lave "check lister" med den ene hånd, og med den anden "bortvejre Guds åndelige lov til meningsløshed". I det seneste frafald har vi med forbløffelse set folk, der tidligere var total højre orienterede med hensyn til Guds Lov, pludselig dreje omkring og blive ultra liberale! Det burde ikke have overrasket os. Det vi blev vidner til var simpelt hen to forskellige kødelige tilgange til Guds åndelige Lov.

Vor åndelige arv som vi modtog fra Gud via Hr. Armstrong er en åndelig "Vej":

"Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det" (Rom 8:7). Men spørgsmålet bliver stående; hvordan kommer vi "tilbage på sporet" for igen at følge "Denne Vej"? Det vil de to sidste kapitler handle om.

Resumen:

Den åndelig arv apostelen, der blev sendt til Guds folk, efterlod sig, for os at efterleve, er langt mere omfattende end mennesker fatter. Det er "Vejen" som hele tiden nævnes i Apostlenes Gerninger og som omfatter den åndelige administration af den nye pagt, som skrifterne forudsiger (2. Kor 3:6). Det er også "Vejen" Kristus fulgte, da han som menneske vandrede her på jorden, han magnificerede Lovens Ånd. Det er derfor kun muligt for mennesker at forstå meningen igennem Guds Hellige Ånd. Denne Ånd er en gave, og den bliver kun givet til dem, der villigt ydmyger sig i lydighed mod Gud (Apo g 5:32; Heb 5:9).

"Denne Vej" skal læres fuldstændigt af Guds Sande Kirke, så de effektivt kan undervise den i Morgendagens Verden. "Denne Vej" kan også beskrives som Guds Regering. Det er også "Den Givende Vej" i modsætning til "kræve vejen" som Hr. Armstrong hele tiden vendte tilbage til, når han beskrev de to træer. "Denne Vej" er vor åndelige arv. Det er en uvurderlig gave Gud har efterladt os ved ende-tidens apostel Han sendte os – nemlig Hr. Herbert W Armstrong.