Just hvad er en APOSTEL?"
Kapitel 3
En Apostel Lægger Grundvolden
Grundvolden, som den Sande Kirke kirke er bygget på, er fuldkommen tydelig. I Efeserbrevet kapitel 2 omtaler Paulus Kirken som Guds husfæller, "opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold, med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten" (Efe. 2:20)..
I Linie med Hovedhjørnestenen:
Når man byggede på den tid – og i nogen tilfælde den dag i dag – lagde man allerførst en stor hjørnesten. Denne sten blev brugt som referencepunkt for hele bygningen. I Kirkens tilfælde er Jesus Kristus – Guds Levende Ord – tydeligvis denne sten (Efe 2:20). Men murene blev dengang ikke alene sat i linie direkte med hjørnestenen, men også med fundamentet under hver sektion af bygningen.
Imens hver sektion af fundamentet omhyggeligt måles ud fra og sættes på linie med hjørnestenen, vil murene der bygges på disse fundamenter også være i lod og præsise. Kun ved at anvende denne simple proces kan bygningen holdes sammen og bevares. Som Paulus siger, "i ham sammenføjes hele bygningen og vokser til et helligt tempel i Herren" (Efe. 2:21).
Ansvaret for omhyggeligt at nivelere sådanne fundamenter med hjørnestenen blev ikke overladt til almindelige præster, men som vi læser i skriften i Efeserbrevet og mange andre steder, hvilede dette ansvar på apostle (1.Kor 3:10¸ 12:28; Efe 3:5, 4:11; 2. Pet 3:2; Judas 1:17; Åbenb. 21:14). Det almindelige præsteskab var som trofaste husholdere (1. Kor 4:2) bundet til omhyggeligt kun at undervise det, de selv havde lært (Titus 1:9; 2; Tim 1:13; Judas 1:3¸2; 2. Tess 2:15).
Et Åndeligt Tempel:
Profetien i Malakias indikerer, at et tempel med sådanne fundamenter vil være under opførelse just før Kristi genkomst. "… Og til sit tempel kommer i et nu den Herre I søger" (Mal.3:2) det er klart et åndeligt tempel – der består af genopstandne mennesker – og ikke af sten og træ. Før Kristi første komme, skulle Johannes Døber "bane vej for mit åsyn" (Mal 3:1) og skulle ifølge englen opfylde dette vers, ved at "berede Herren et velskikket folk" (Luk 1:17).
Den åndelige opfyldelse med at berede et folk til at udgøre et åndeligt tempel, bliver endnu klarere i Paulus' beskrivelse af Kirken som en bygning der "i ham sammenføjes hele bygningen og vokser til et helligt tempel i Herren" (Efe 2:21). Haggai føjer herlighed til i beskrivelsen af dette sidste hus: "Dette hus' kommende herlighed bliver større end den tidligere, siger hærskarers Herre, og på dette sted vil jeg give fred" (Hag 2:9). Denne profeti blev ikke opfyldt i den tids tempel, som ikke alene var Salomons tempel underlegen (Ezra 3:12), og der blev heller ingen fred knyttet til det efterfølgende – det er klart en åndelig opfyldelse der er tale om.
For at templet, der er profeteret om i Malakias, kan få den herlighed, enighed og åndelighed som Kristus vil genkomme til, må det – ligesom en fysisk bygning – være nivelleret og stå på ét eneste fundament – et fundament som Gud har nedlagt gennem sine apostle og profeter. Kun da kan den påfølgende bygning være ordentlig sammenføjet: "… sammen med os opbygget til en Guds bolig i ånden" (Efe 2:22). Derfor er denne person så vigtig; som profetierne lover, en person der vil blive sendt (en apostel) for at berede vejen for Messias' genkomst (Mal 3:1). Han vil blive sendt for at restaurere de åndelige fundamenter som Gud kræver af sin Kirke i ende tiden, og dermed give den mulighed for at blive del af det åndelige tempel som Kristus vil genkomme til. Det er altid Kristus der lægger fundamentet i sin Kirke, men han har besluttet at gøre det ved at sende et menneske, – en apostel –, med disse fundamentale Sandheder til sit folk
Kun Ved Åbenbaring:
Apostelen Paulus opfyldte også en sådan rolle. Vi læser i Efeserbrevet "så sandt som I har hørt om den husholdergerning, Gud i sin nåde gav mig med henblik på jer, at jeg ved en åbenbaring fik kendskab til den hemmelighed, hvorom jeg før i korthed har skrevet" (Efe 3:2-3). Det var åbenbaret kundskab fra Gud, som Paulus kaldte "hemmeligheden" i (Efe 3:3-4) og som var enestående for ham. Dette indebar hans forståelse for, at hedningerne ville få del i dette Hellige Tempel, som Gud havde under opførelse.
Judaismen havde ingen forståelse for dette koncept. Men da Peter mødtes med Kornelius (Apo.g 10:10-49) begyndte Gud at åbenbare denne forståelse for sin Kirke. Og Gud valgte da Paulus – som apostelen der skulle sendes til hedningerne – for at udføre et arbejdet. Denne kommission der tildeltes apostelen Paulus, var én "som i tidligere slægter ikke var kundgjort for menneskenes børn, således som den nu ved Ånden er blevet åbenbaret for hans hellige apostle og profeter" (Efe 3:5). Guds tidspunkt for denne afsløring var kommet, og fundamentet Paulus havde lagt i Kirken i Efesus bestod af åbenbaret fundamental forståelse – grundlæggende ny undervisning, som var blevet restaureret og overdraget af Gud til sit folk.
Af og til ville Gud give en Ny Testamentelig profet information, men selv i sådanne tilfælde ville det være en apostel, der bragte denne forståelse til Kirken (sammenlign Apo.g 11:27-28 med Rom 15:25-28). Gud lagde fundamentet med åbenbaret kundskab igennem Apostlene. De blev sendt til at sprede åbenbaring i henhold til "Vejen" som Gud havde instrueret dem – for at bevare den livsvigtige enighed i Guds Kirke.
Vi kan derfor drage den slutning, at profeterne, der i Efeserbrevet 2:20 nævnes som fundament, helt sikkert var profeterne i Det Gamle Testamente som Guds Ord oprindeligt kom til, og til hvem de Hebræiske Skrifter blev overleveret. Paulus omtaler dette fundament i Romerbrevet når han siger, "Paulus, Kristi tjener, kaldet til apostel, udkåret til at forkynde Guds evangelium, (det som Han har forjættet ved sine profeter i hellige skrifter)" (Rom 1:1-2). I modsætning til profeterne -- omtalt i nutid i Efeserbrevet 3:5, dem der lejlighedsvis fik specifikke budskaber fra Gud til at aflevere i de etablerede Kirker (1. Kor 14:4, 22) -- de findes i det Ny Testamente.
Resumen:
Gud benyttede lejlighedsvis profeterne i Det Ny Testamente til at aflevere et bestemt budskab i en etableret Kirke. Men det største ansvar en apostel havde, var at lægge klippefast grund for sandheden, der kun kan komme som åbenbaret kundskab fra Gud. Denne funktion gør, at de bliver nævnt sammen med profeterne i Det Gamle Testamente, idet de tilsammen udgør fundamentet i Guds Kirke. En apostels vigtigste opgave, og det inkluderer opbygningen af endetidens åndelige tempel, er at lægge de åndelige fundamenter.