Just hvad er en APOSTEL?"

Kapitel 4

Blindheden Fjernet – For Første Gang Nogensinde

Før man rejser en ny bygning lægger man fundamentet. Uden fundament kan der ikke bygges. Det samme gælder for Guds Kirke og det åndelige Tempel, hvortil Kristus vil ankomme ved sin genkomst.

Ikke Der Hvor Kristi Navn Allerede Har Lydt::

Paulus skriver i Romerbrevet: " Thi jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, Kristus gennem mig har virket for at bringe hedningerne til lydighed, ved ord og gerning, ved kraften i tegn og undere, ved Åndens kraft, så at jeg fra Jerusalem og rundt omkring lige til Illyrien har fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus; dog således, at jeg sætter en ære i ikke at forkynde evangeliet der, hvor Kristi navn allerede har lydt, for at jeg ikke skal bygge på en andens grundvold" (Rom 15:18-20).).

Paulus, der var hedningernes apostel, undgik fuldt bevidst at forkynde, hvor andre apostle allerede havde været. Som han fortsætter, "men som der står skrevet: 'De, for hvem han ikke var forkyndt, skal se ham, og de som intet har hørt, skal forstå'" (Rom 15:21). Han var apostelen sendt til at lægge fundamentet specielt til hedningerne. Paulus skulle kun lægge sådanne fundamenter i uberørte områder.

Vi Må Hele Tiden Være Beredte!

Hvis vi skal kunne finde hvor Gud arbejder aktivt i dag, må vi forstå dette vitale punkt. Malakias forudsagde, at der ville komme en person – en sand apostel – sendt af Gud i ende-tiden. Ved denne person vil Gud lægge fundamentet til det åndelige Tempel, hvortil Kristus skal komme (Mal 3:1). Romerbrevet kapitel 15 hjælper os til at forstå, at Gud kun vil bruge en sand apostel og ingen andre til at bygge denne del af sit Tempel. Gud vil, igennem ham, restaurere denne klippefaste sandhed for det folk, der er bestemt til at udgøre Hans Tempel i Ende-tiden.

De, der kommer efter en sand apostle, har pligt til at følge samme linie i deres undervisning, som Kristus åbenbarede for dem. Sande apostle sendes af Gud til at lægge fundamenter. De lægger ikke nye fundamenter eller ændrer doktriner som sande apostle sendt af Kristus tidligere har lagt. Vi skal være opmærksomme på Paulus' beskrivelse af dem der ikke overholder denne regel, som "falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver sig skin af at være Kristi apostle" (2. Kor. 11:13).}

Indholdet af dette skriftsted siger en hel del. Læg mærke til, hvordan Paulus, i versene der leder op til denne skarpe erklæring, forklarer hvor vigtigt det var for Kirken i Korint, at "… nedbryde tankebygninger og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus (2. Kor. 10:5). Paulus mindede dem om, at det var Kristus – og ikke ham – der oprindeligt havde lagt deres tros fundament. Derfor skulle de vogte over denne tro i deres sind.

Han fortsætter med at forklare, at han underviser dem "… men kun indenfor den grænse, som er givet i den virkekreds, Gud tilmålte os" (2. Kor. 10:13) og hvordan dette "tilmålte" omfattede Kirken i Korint. Derefter taler han om at rejse nord for Korint til nye områder – men aldrig hvor andre allerede havde været – "og forkynde evangeliet i landene hinsides jer. Vi vil ikke indenfor en andens virkekreds rose os af det, der allerede er udrettet" (2. Kor. 10:16).

Falske Apostle er Virksomme i Eksisterende Kirker:

Med sarkastisk retorik omtaler Paulus de falske apostle som "umådelig store apostle" og henviser til at Kirken: "Hvis der nemlig kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, eller I får en anden ånd end den, I fik, eller et andet evangelium end det, I tog imod, så finder I jer kønt deri. Men jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de umådelig store 'apostle'" (2. Kor. 11:4-5). Disse "umådelig store apostles" undervisning stemte ikke overens med Guds åbenbaring til Paulus, der havde fået den specielle opgave at oplyse Kirken i Korint.

Kun Gud kan udpege en apostel. Kun Gud kan sende ham. Kun Gud kan åbenbare sin Sandhed for ham. På dette grundlag beskriver Paulus sådanne folk der giver sig skin af at være Kristi apostle som "falske apostle, svigagtige arbejdere. Og det er intet under; Satan selv giver sig jo skin af at være en lysets engel. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at også hans tjenere giver sig skin af at være retfærdigheds tjenere" (2. Kor. 11:13-15).

Guds folk skal indprente sig dette! Kristus advarer os mange gange om, at vi skal være på vagt i de sidste tider og "…og holde fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans" (Åbenb. 3:11). Vi skal forstå at "falske Messias'er og falske profeter skal fremstå og gøre store tegn og undere for, om det er muligt, at føre endog de udvalgte vild" (Matt. 24:24). Falske apostle falder ind under denne kategori (se Åbenb 2:2). Det åndelige bedrag formindskes ikke, det synes tvært imod i stigende grad at forværres og bliver stadig vanskeligere at gennemskue (2. Tim. 3:13). Men hvis vi holder os nær til Gud og har slået stærke rødder i Guds oprindelige fundament, som vi fik indsigt i, da vil vi også overleve alt det, der er forudsagt. Vi kan ikke ved vor egen hjælp.

Paulus Hindret i at Rejse til Galicien, Israelitisk Område:

Vi kan faktisk se hvordan Paulus, selv om han var apostel og sendt til hedningerne, med Guds fulde overlæg blev holdt borte fra visse andre områder. I Apostlenes Gerninger kapitel 16 ser vi hvordan de, da de (Paulus og Timoteus) kom i nærheden af Mysien, "forsøgte at drage til Bitynien; men Jesu Ånd tillod dem det ikke" (Apo.g. 16:7). Betynien var et område ved Sortehavets sydlige kyst, nord for Asien. Dette og den nordlige del af Galatien var bjergrige områder og de fleste beboere af gallisk afstamning. Tydeligvis var apostelen Paulus ikke sendt til disse folk. Flere beretninger antyder, at indbyggerne der, var af israelitisk afstamning, (se articel "Hvor rejste de 12 apostle til" af H.L. Høgh).

Peter 1:1 bekræfter dette. Her skriver Peter til de udvalgte, der bor som udlændinge i Adspredelsen – jøder der var flygtet fra Jerusalem – og sender udtrykkeligt brevet til området på sydkysten af Sortehavet. Nord Galatien, Pontus, Bitynia, Nord Kappadokia og Nord Asien var alle først og fremmest galliske områder og derfor forskellige fra de totalt hedenske sydlige regioner, hvor Paulus virkede, og som strakte sig helt til Middelhavet.

I stedet for at rejse til denne nordlige region blev Paulus i et natligt syn bedt om at tage til Makedonien og derfra rejse sydpå til de hedenske byer Athen og Korint (Apo.g. 16:9). Det var dem han først og fremmest skulle oplyse -- og ikke arbejde i et område, der var tildelt en anden. Selv om det er muligt, at han skrev et brev til disse ikke-hedenske folk, var det i fuld enighed med apostelen Peter -- som formentlig arbejdede med dem der (2. Pet. 3:15). Paulus var endog forfatteren af Hebræerbrevet (eftersom han kendte Tempelgerningen fra sin tid som farisæer). Paulus blev ikke anset som den højest stående apostel i området. Han var ikke den, som Gud oprindeligt havde sendt til at oplyse dem.

Gud Indskrænkede Endog Kristi Område:

Vi kan se det samme princip med hensyn til Jesus Kristus. Selv om Kristus var blevet sendt til hele verden (Johs 17:18), havde han, da han vandrede på jorden, en bestemt region hvor han arbejdede som sin Faders Apostel. Derfor var hans opmærksomhed først og fremmet fokuseret på dette område.

Da en kvinde fra Kanaan bad ham om at helbrede hendes demonbesatte datter, ignorede han hende fuldstændig til at begynde med. Han forklarede sine disciple hvorfor, "Jeg er ikke udsendt (græsk: apostello) til andre end til de fortabte får af Israels hus" (Matt.15:24). Hans barmhjertighed – som han var fuldstændig berettiget til (Johs 17:18)– fik ham dog til at gøre det hun bad om. Hans første modstræben da han sagde, "Det er ikke smukt at tage børnenes brød og kaste det til de små hunde" (Matt 15:26), kan kun forstås fuldt ud, når vi forstår dette princip: at når Gud sender en apostel, sender han ham i en bestemt hensigt til et bestemt sted. Dette er noget alle, der følger Jesus også bør erkende.

Fjerne Åndelig Blindhed:

Som vi har set i Kapitel 1, får en apostel overdraget samme formmål som Kristus der arbejder igennem ham – han sendes specielt "med glædesbud til de fattige… og for blinde, at de skal få deres syn" (Luk. 4:18-19). Den blindhed, der holder verden som helhed i sit greb, fjernes, når Faderen leder mennesket til den apostel som Han har sendt, og som har den åbenbarede Sandhed der er nødvendig for deres oplysning.

Det fremgår af Paulus' breve til Kirken i Korint, at folk, der havde forstået det han havde lært dem, var beviset på hans apostelbeføjelse: "Om jeg ikke er apostel for andre, er jeg det i det mindste for jer; thi I er i Herren seglet på min apostelgerning" (1. Kor. 9:2). Han forklarer, at den forståelse og den forandring der var sket i deres liv, var bevis og anbefaling for hans position og autoritet, idet han var den, der havde bragt den første oplysning til deres sind: "… eller behøver vi måske som visse folk anbefalingsbreve til jer eller fra jer? Nej, I er selv vort brev, som er indskrevet i vore hjerter og kendes og læses af alle mennesker. Det kendes på jer, at I er et brev fra Kristus, ført i pennen af os, indskrevet ikke med blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på stentavler, men på kødtavler, nemlig menneskehjerter" (2. Kor. 3:1-3)..

Paulus fortsætter med at forklare selve processen. Han beskriver "et dække" som Kristus løfter fra nogle mennesker. Når dette dække er taget væk, kan de forstå skriftstederne for første gang – når deres sind vender sig derhen, hvor Kristus virker: "… thi lige til den dag i dag er det samme dække blevet ved at hvile over oplæsningen af den gamle pagt uden at tages bort; thi kun i Kristus bliver det fjernet. Ja, lige til denne dag ligger der et dække over deres hjerte, når Moses oplæses; men hver gang en omvender sig til Herren, tages dækket bort" (2. Kor. 3:14-16). Som det tydeligt fremgår af de foregående vers, var Paulus selv en af dem der administrerede denne oplysning – som deres apostel – han var apostelen sendt til Kirken i Korint.

Dammen Siloam:

En af Kristi mest imponerende mirakler illustrerer denne process, samtidig med at den viser, hvordan vi begyndte vor oplysning igennem dem som Gud sender (gr: apostello). Episoden drejede sig om en mand der var født blind og som fik lov til at se for første gang i sit liv, da han blev fuldstændig helbredt. Læg mærke til det Kristus gjorde: "… spyttede han på jorden, lavede dynd af spyttet, kom dyndet på hans øjne og sagde til ham: "Gå hen og tvæt dig i dammen Siloam (oversat betyder Siloam: "Udsendt" - gr. apostello). Han gik så bort, tvættede sig og kom seende tilbage" (Johs 9:6-7).

Det hebræiske ord "Adam" for mand, kommer fra hebraisk "adama" som betyder jord eller muld, "da dannede Gud Herren mennesket (mand - adam) af agerjordens muld (adama)" (1. Mos. 2:7) Kristus udførte denne symbolske handling for at illustrere, hvordan mennesker – under Satans herredømme – er blinde i deres menneskelighed fra fødslen af, og for at vi kan forstå, at kun Guds Hellige Ånd kan rense mennesket for dette "menneskelige ler" som dækker vore øjne.

Det mest interessante er, hvor skal vandet komme fra. Kun én kilde er brugbar – vandet fra Siloam (som betyder udsendt eller apostel). Det er denne kilde, som Gud har bestemt til at fjerne alle menneskers blindhed. Apostlene, bemyndiget ved Den Hellige Ånds levende vand, er de menneskelige agenter. Igennem sin Hellige Ånd udfører Gud dette utrolige mirakel, der fjerner menneskers åndelige blindhed for allerførste gang i deres liv. For manden der var født blind, var det Kristus selv der helbredte ham. For alle os andre er det en menneskelig apostel sendt specielt af Kristus til os med åndelig åbenbaring

Resumen:

Gud sender apostle til at fjerne åndelig blindhed. Fundamentet i denne process kan kun lægges én gang. Denne første undervisning foregår igennem en apostel udsendt af Gud til en specifik gruppe mennesker og han er derfor deres apostel.

Skulle andre "apostle" dukke op og tilsidesætte fundamentet lagt af den oprindelige apostel, bliver sådanne individer udråbt i skriften, som "falske apostle, svigagtige arbejdere, der giver sig skin af at være Kristi apostle" (2. Kor 11:13). Guds folk må være opmærksomme og afvise sådanne individer. Som Guds folk var det Kristus, igennem de oprindelige apostle der blev sendt til os, der fjernede dækket fra vore øjne. Derfor må vi forblive fast fokuserede på det sande fundament som Kristus er kilden til, og ikke standse ved det menneskelige instrument..